Om os

kbhfacadeåben

Da vi i 2014 for første gang begyndte at snakke om at åbne vores egen cykelbutik, faldt de allerførste tanker på den kooperative løsning.

For os er det helt centralt, at vi driver en demokratisk virksomhed, som er medarbejderejet og har enhedsløn. Med kooperativet kan vi skabe en arbejdsplads, der kan være mere end en cykelbutik.

Vi vil være en aktiv del af lokalmiljøet på indre Nørrebro, hvor vi bor og arbejder. Vi vil skabe en cykelbutik med salg af cykler og tilbehør. Og vi vil i høj grad også skabe et professionelt værksted, hvor vi kan drage nytte af de mange års erfaring, vi har i faget.

Som cykelmekanikere er vi stolte af vores håndværk. Derfor er uddannelse af lærlinge og videreuddannelse af cykelmekanikerne vigtig for os.
Det har stor betydning for os, når vi kan udføre vores arbejde godt, mens vi har det godt.

KØBENHAVNS CYKELKOOPERATIV
Nørrebro april 2015